Velkommen til den danske Bitcoineta, @Bitcoinetadk!
Vi begiver os ud på tur for at møde glade nysgerrige mennersker og tale om Bitcoin på et niveau, hvor alle kan være med. Målet er simpelt: At have det sjovt samt fremme forståelsen og bevidstheden om Bitcoin rundt omkring i hele Danmark. 🇩🇰 🧡
Bitcoinetadk er en ombygget og restaureret Citröen 2CV fra 1985 i den iøjnefaldende orange farve, kendt fra Bitcoin. På vores ture rundt i landet giver vi mulighed for åbne samtaler om Bitcoin og de mange interessante og vigtige ting som denne teknologi allerede har -og i stadig højere grad vil få indflydelse på i fremtiden. Som regel har vi nogle bøger med, herunder “Bitcoin Standarden” og “21 Lektioner”, som man kan kigge i eller købe med sig hjem. Du kan også købe disse bøger på https://www.shop21.dk og få dem sendt hjem til dig. Med rabatkoden “ENOGTYVE” er der endda nogle gange lidt at spare.
Vi demonstrerer gerne, hvordan dele af Bitcoin-økosystemet fungerer, og deler ud af de erfaringer, vi selv har gjort os med Bitcoin.
Projektet er non-profit og en ren hobby. Folk, der ønsker at støtte os, har mulighed for det, og alt, hvad der kommer ind, bliver gladeligt delt videre til de næste nysgerrige vi møder på vores vej. En af de ting, vi ofte gør, er at hjælpe enkeltpersoner med at oprette en Lightning-tegnebog som f.eks. Blink (se mere her) og så forære folk lidt satoshis, så de kan få en idé om, hvordan Bitcoin kan fungere i praksis. Det er vores erfaring at disse oplevelser som oftest leder til større interesse for at lære mere om Bitcoin. At se folks reaktioner og bare møde nye nysgerrige mennesker er det, der driver os.
Ser du bilen, så kom endelig forbi og sig hej! 🤝😀
Har du allerede en forståelse af Bitcoin og ønsker at støtte op om projektet så se https://geyser.fund/project/bitcoinetadk