Bitcoin Bøger på Dansk

Der findes et hav af gode og velskrevne bøger om Bitcoin, langt de fleste er dog på engelsk. Herunder er der en liste med de Bitcoin bøger som er oversat til dansk. En liste som forhåbentlig vokser sig længere med tiden. Giv endelig besked hvis du kender en bog som du mener bør være på siden her. Tag et kig og husk at en bog om Bitcoin også kan være en fantastisk gave.
Ønsker du inspiration til flere Bitcoin bøger på engelsk så kan du finde det her på Bitcoinerbooks.com

21 Lektioner – Gigi, der er kendt som både underholdende og teknisk stærk, har skrevet en bog om hans rejse ned i Bitcoin-kaninhullet. Bogen indeholder, som navnet antyder, 21 lektioner som han har lært undervejs. Både filosofi, økonomi og teknologi bliver berørt, og bogen giver på den måde et godt overblik over de mange lag af viden, der kræves, for at forstå Bitcoin bedre. Bogen er skrevet i et afslappet toneleje og berører ikke emnerne i dybden, men giver i stedet en introduktion til hver af dem.

Bogen kan downloades gratis eller købes i fysisk format på shop21.dk. Med rabatkoden “Enogtyve” er prisen 150 kr inkl. forsendelse.

Bitcoinstandarden – Bogen anses af mange som den bedste måde at få en god introduktion til Bitcoin.

Bitcoinstandarden udforsker pengenes historie, fra brugen af skaller, perler og salt til metaller og pengesedler. Bogen dykker ned i de egenskaber, der har muliggjort Bitcoins betydelige vækst og undersøger dens økonomiske, politiske og sociale konsekvenser.

Læserne vil opnå forståelse for, hvad der adskiller Bitcoin fra de mere end 10.000 efterfølgere, og hvorfor Bitcoin er immun over for efterligning og ekstern kontrol.

Siden Saifedean Ammous udgav bogen i 2018, er den blevet oversat til 30 forskellige sprog og er anerkendt som et essentielt værk for dem, der ønsker at forstå Bitcoin.

Du kan købe bogen i fysisk format her: https://www.helminsorgenfri.dk/vare/bitcoinstandarden
Med rabatkoden “Enogtyve” er prisen 150 kr inkl. forsendelse.


STØT OP OM ENOGTYVE
Ønsker du at støtte op om ENOGTYVE og hjælpe andre med at lære om Bitcoin kan du finde ideer til forskellige måder hvorpå du kan gøre dette på support siden

Når du på din Bitcoinrejse måtte få lyst til at tage del i snakken med andre som har samme interesse, så kom endelig ind i Telegramgruppen som du finder her telegram.enogtyve.org. Der gøres opmærksom på at gruppen er Bitcoin-only.