Byttehandel
For flere århundreder tilbage, inden mennesker havde penge, ville de bytte varer eller prutte om, hvordan man kunne handle en unik genstand i bytte for en anden vare eller en tjeneste.
Forestil dig, at du gerne ville spise på den lokale restaurant og tilbød ejeren en kost. Ejeren kunne sige “nej” men jeg vil gerne acceptere tre hatte i stedet, hvis du tilfældigvis har dem.
Du kan forestille dig, hvor svært og ineffektivt en “bytteøkonomi” ville være!
Til gengæld kan du med penge vise en 100 kr. seddel eller en flad 20er. Og du ved, at restaurantejeren vil acceptere dem med det samme.
Sammenfald af behov
De tidligste menneskelige samfund handlede gennem byttehandel, men denne metode havde flere begrænsninger. Et problem var “sammenfald af behov”, hvor to personer skulle ønske sig det samme objekt på samme tid for at fuldføre en handel.
For at overvinde dette problem begyndte mennesker at samle og værdsætte visse genstande for deres sjældenhed og symbolske betydning, såsom skaller, dyretænder og flint.
Disse samlerobjekter fungerede som en måde for tidlige mennesker at opbevare og overføre formue på og gav en evolutionær fordel over for andre arter som Homo neanderthalensis.
Værdilager
Da menneskelige samfund og handelsruter udviklede sig over tid, begyndte forme for værdilager, der opstod i forskellige samfund, at konkurrere med hinanden. Handelsmænd og handlende måtte beslutte, om de skulle gemme deres overskud i den form for værdilager der benyttes i deres eget samfund eller i en form af værdilager som samfundet, de handlede med brugte, eller en kombination af begge dele.
At holde en udenlandsk form for værdilager gav handelsmænd mulighed for at fuldføre handel lettere i det samfund og gav dem også incitament til at fremme vedtagelsen af det værdilager i deres eget samfund, da det ville øge købekraften af deres opsparing i denne form.
Når to samfund vedtager den samme form for værdilager, ser de en betydelig reduktion i omkostningerne ved at handle med hinanden og en stigning i handelsbaseret velstand. I det 19. århundrede konvergerede størstedelen af verden omkring en enkelt form for værdilager – guld – og denne periode så den største stigning i handel i historien.
Guldstandarden
I fortiden knyttede nogle regeringer værdien af deres valuta til en specifik mængde guld, et system kendt som ‘guldstandarden’. Dette betød, at regeringen var nødt til at holde en vis mængde guld i reserve for at kunne udstede en bestemt mængde valuta.
Dette system begrænsede regeringens evne til at låne penge, fordi de ikke blot kunne trykke mere valuta for at dække låneomkostningerne. Regeringer lånte ofte penge til at finansiere krige eller andre dyre projekter, men guldstandarden gjorde det vanskeligt for dem at gøre dette uden først at have akkumuleret nok guld til at bakke op om den nye valuta, de ønskede at udstede.
Guldstandarden var også problematisk for borgere, fordi den ikke gav nogen garanti for, at deres indskud i banken ville være sikre, da værdien af deres penge var afhængig af regeringens evne til at opretholde sine guldreserver.
Opdelelighed
Evnen til at opdele et gode er en vigtig egenskab for, at det er et godt værdiopbevaringsmiddel. Forestil dig, at du har en 100 kronseddel og vil købe en pakke tyggegummi til 10 øre. Succesen af handlen afhænger af, at sælgeren har 99,90 kroner i byttepenge til rådighed i det øjeblik.
I samfund, hvor handel er udbredt, giver evnen til at opdele et gode i mindre mængder mulighed for mere præcis udveksling og kan gøre det nemmere at bruge i dagligdags transaktioner.
Bitcoin er særligt nyttig i denne henseende, da det kan opdeles ned til en hundred milliontedel af en enhed og overføres i små og nøjagtige mængder. Fiat-valutaer er typisk opdelte ned til småpenge, som har lille købekraft, hvilket gør fiat-valuta tilstrækkeligt opdelbar i praksis.
Guld, selvom det fysisk kan opdeles, kan være vanskeligt at bruge i små mængder til hverdags handel.
Centralbanker
For at løse problemet med bankløb skabte regeringerne deres egne banker kaldet ‘centralbanker’.
Disse centralbanker har en særlige magt til at skabe penge. De fungerer som en backupplan for, når kommercielle banker løber tør for reserver og har brug for ekstra penge for at holde åbent.
På grund af denne funktion kaldes centralbanker også ‘udlånere af sidste instans’, hvilket betyder, at de kan skabe og udstede penge, når kommercielle banker har brug for likviditet til at servicere forpligtelse som når folk og virksomheder vil hæve deres penge.
Global Reserve Valuta
En global reservevaluta er en type penge, der er bredt anvendt i international handel og finansielle transaktioner. Det er den foretrukne eller mest efterspurgte valuta til afvikling af transaktioner, da den generelt er stabil og bredt accepteret.
Ændringer i den globale reservevaluta kan have betydelige geopolitiske konsekvenser, da det kan påvirke magtbalancen mellem lande.
Den dominerende globale reservevaluta har typisk haft en levetid på flere årtier, med den amerikanske dollar som den dominerende globale reservevaluta for det meste af det 20. århundrede.
Nixon Chokket
Efter 1. og 2. verdenskrig var mange lande økonomisk udmattede og havde ikke mange penge. USA havde en masse guld, fordi de solgte en masse våben og andet militært udstyr til andre lande under krigen. Som et resultat kontrollerede USA omkring to tredjedele af verdens guld.
For at reparere den globale økonomi blev et nyt system skabt, hvor lande ville knytte deres egne valutaer til værdien af den amerikanske dollar.
Den amerikanske dollar ville igen være knyttet til værdien af guld. Dette betød, at værdien af andre landes valutaer ville være baseret på værdien af den amerikanske dollar, som var baseret på mængden af guld, USA havde.
Bretton Woods-systemet var et monetært system, der blev etableret efter 2. verdenskrig for at imødekomme global økonomisk ustabilitet og høje gældsniveauer.
Under dette system knyttede mange lande deres egne valutaer til værdien af den amerikanske dollar, som selv var bundet til værdien af guld til en fast vekselkurs. Dette betød, at værdien af andre landes valutaer indirekte var forbundet med værdien af guld gennem den amerikanske dollar.
I 1971 instruerede USA’s præsident Richard Nixon den amerikanske finansminister om at stoppe med at tillade udenlandske regeringer at veksle deres dollars til guld, en proces kendt som ‘konvertibilitet’.
Den pludselige afslutning af konvertibiliteten af dollars til guld chokerede verden og blev kendt som Nixon-chokket, og det afsluttede effektivt Bretton Woods-systemet med faste vekselkurser. Det markerede begyndelsen på et nyt monetært system baseret på flydende vekselkurser.
Fiat-valuta
Fiat’ er et ord, der stammer fra latin og betyder ‘lad det ske’. Når det anvendes i forbindelse med penge, indikerer det, at en regering skaber en valuta ved dekret alene.
Siden Nixon-chokket i 1971 er fiatpenge ikke længere understøttet af guld eller sølv og kan heller ikke direkte indløses til en fast mængde guld, som det var tilfældet tidligere.
Det betyder, at deres værdi stammer fra det faktum, at regeringen erklærer dem for værdifulde, og at folk stoler på, at de kan bruge dem til at købe varer. Derudover gør regeringer det ofte til lov (lovligt betalingsmiddel), at handlende skal acceptere denne type fiatvaluta, og at det er den eneste type valuta, der kan anvendes til at betale skatter.
Regeringer kan trykke fiat-valuta i ubegrænsede mængder. I modsætning hertil er mængden af bitcoin fastsat – og kan aldrig overstige 21 millioner mønter. En kontinuerlig stigning i mængden af fiat-penge skaber inflation. Dette betyder, at de penge, du har i dag, er mindre værd i fremtiden. Den begrænsede mængde af bitcoin har den modsatte effekt, nemlig deflation. Dette betyder at bitcoin er designet til at være mere værdifulde i fremtiden – fordi de er sjældne.
Digital fiat-valuta
Digital fiat-valuta er en type penge, der kun findes i digital form, som på en computer eller telefon. Det er en digital repræsentation af fysisk kontanter, såsom papirpenge eller mønter.
Digital fiat blev mulig med udbredelsen af digitale kommunikationsnetværk, som internettet, og væksten af forbrugerudstyr som computere og telefoner, der kan forbinde til disse netværk. Standardiserede betalingsprotokoller, som er etablerede måder at foretage betalinger online på, spillede også en rolle i fremkomsten af digital fiat.
Digital fiat erstatter i stigende grad fysisk fiat på grund af lavere omkostninger, hurtigere hastigheder og øgede overvågningsmuligheder. Med andre ord er det billigere og hurtigere at bruge digital fiat, og det er lettere at spore transaktioner foretaget med digital fiat.
Kreditkort
Kreditkortet er en type betalingskort, der giver folk mulighed for at låne penge til at betale for ting. Når folk bruger kreditkort, låner de penge fra kreditkortselskabet til at betale for ting nu, i stedet for at spare op og betale for ting senere.
Dette har gradvist normaliseret akten at låne til forbrug, noget der påvirker brugernes tidspræference. I stedet for at vente med at spare op, har opfindelsen af kreditkort gjort det mere almindeligt for folk at låne penge til at købe ting, de ønsker med det samme
I dag er der omkring tre milliarder kreditkort i brug rundt omkring i verden.
Centralbank Digital Valuta (CBDCér)
Centralbankdigitale valutaer (CBDC’er) er digitale versioner af traditionel valuta, der udstedes og bakkes op af en centralbank.
CBDC’er er ikke decentraliserede eller tilladelsesløse som Bitcoin; de er derimod beregnet til at konkurrere med andre former for digitale betalingsmetoder om markedsdominans.
En af hovedårsagerne til udviklingen af CBDC’er er de overvågnings- og censurmæssige muligheder, de giver udstederen.
Desuden går udbredelsen af CBDC’er ofte hånd i hånd med udfasningen af fysiske kontanter, især i tider med negative reale rentesatser (når inflationsraten er højere end rentesatsen), hvilket kan føre til devaluering af valutaen i reelle termer.
Overvågningskapitalisme
Der er mange problemer forbundet med moderne fiat-valuta.
For det første kan det være ekstremt vanskeligt at flytte penge rundt i verden. Ofte vil regeringer begrænse bevægelsen af penge – og nogle gange endda beslaglægge penge – uden en gyldig grund eller forklaring. Og selv når du kan sende penge, gør høje transaktionsgebyrer det meget dyrt..
For det andet er der sket et fuldstændig tab af privatliv, da de fleste betaler med debet- og kreditkort samt online med andre systemer som PayPal og Apple Pay.
Har du nogensinde lagt mærke til, hvordan en reklame dukker op i dine sociale medier eller Gmail blot øjeblikke efter, at du har søgt efter et bestemt produkt eller en service? Dette kaldes “overvågningskapitalisme” og er baseret på virksomheder, der sælger dine personlige økonomiske data.